Håndbold og Football - Sammen?

27-11-2024 skrevet af Per Böhm

I går havde vi første træning sammen Bolbro håndbold.

"Jeg er sindssyg glad for denne sammensmeltning af to sportsgrene" udtaler en begejstret Badgers ungdoms træner Per Böhm.

"Sidste år var vi så heldige at Bolbro håndbold havde en træningstid efter os i Bolbro boblen. Da jeg så at de drenge og piger der skulle ind og spille, var på nogenlunde samme alder som os, så inviterede jeg dem med til at spille Odense Bold. Det gik rigtigt godt. De synes den var sjov den ovale bold"

"I løbet af i år er håndbold samlet i Bolbro hallen og Badminton er flyttet ned i Bolbro boblen. Det har betydet at vi har mistet vores tirsdags træningstid og fået en ny onsdags tid. Det har været enormt svært for spillere, forældre og familier at få til at gå op, og Bolbro har arbejdet på højtryk for at få løst problemet. Da vi så løftede sløret for at vi havde haft håndbold til at spille med i vores træning, fik Morten Merhøj(formand for Bolbro GIF), en genial ide at prøve at smelte håndbold og football sammen. Der blev afholdt et online møde, hvor vi fik lagt de overordnede retningslinjer."

"Nu står vi så her med det største smil på læben og kan slet ikke få armene ned. SUCCES. SUCCES. SUCCES. Vi har skabt grobund for noget der kan blive rigtigt godt" 

Det er lavet en lille video som er lagt på vores Youtube kanal.

Se den her: https://youtu.be/FWYzURCa48w