Hele fire spillere fra Odense Badgers fik Søndag aften
beskeden om, at de var kommet med i det danske landsholds bruttotrup. Det
drejer sig om spillerne Christian Rasmussen, Markus Nørrung samt brødrene
Markus og Kristian Weile. Alle spillere er naturligvis super glade over
udtagelsen og ser frem mod de udfordringer som ligger foran dem.
Ca. 90 spillere udgør efter weekenden bruttotruppen for
Danmark, og dette tal reduceres til ca. 48 spillere efter campen og frem mod
landsholdets deltagelse U19 EM.
Danmark er vært for U19 EM i år, og dette giver naturligvis
kun ekstra blod på tanden, at se muligheden for at vise sig frem på hjemmebane.
Hos Odense Badgers er glæden for de 4 spilleres udtagelse
også stor. Vi har et stort fokus på vores ungdomsarbejde, og har nogle ekstrem
dygtige trænere til at lære dem alt om sporten facetter. Flere af Badgers
ungdomstrænerteam har selv været inde over landsholdet enten som spillere eller
som trænere, og har derfor en bred viden og forståelse af hvad det kræver for
at spille på allerhøjeste niveau.
At have ungdomsspillere som udvikler sig i sådan en hast at
det kommer til betragtning til landsholdet er et stort skulderklap til alle i
klubben som kæmper for ungdomsarbejdet. Forældrenes engagement i deres børns sport er derfor også et helt
fantastisk boost for ungerne. Badgers er heldige at have nogle passioneret og
engagerede forældre med til at hjælpe, så alt dette kan være muligt.
Vi krydser fingre for at alle vores udtaget spillere klarer
den frem mod den endelige trup på de ca. 48 spillere, og ønsker alle stort
tillykke med udtagelsen.
GO BADGERS!!