Badgers profil med i landsholdets bruttotrup!

15-06-2017 skrevet af Brian Andersen

Odense Badgers har fået en spiller udtaget til bruttotruppen, på det danske landshold i Flag-football. Det drejer sig om den 27-årige Jonas Fog, som efter 2 flotte flag-år, nu har fået landstræneren til at kigge i hans retning. Jonas spiller receiver og på trods af en kompliceret fingerskade sidste år, er han kommet stærkt igen.

Brutto-truppen træner frem imod det kommende EM, hvor det endelige hold kommer til at bestå af 12 spillere i rød-hvide farver. EM spilles i 2017 i Danmark, og der er derfor god mulighed for at se landsholdet i aktion, samt støtte op om denne fantastiske sportsgren.

Hos Odense Badgers er der naturligvis stor glæde over klubbens første landsholdsaspirant, og alle krydser fingre for at Jonas kan gå hele vejen og blive en af de udvalgte 12, som skal repræsenterer Danmark til EM.

Jonas er spillende træner for flag-holdet hos Odense Badgers, så hvis du har lyst til at prøve kræfter med flag-football er der rig mulighed for dette. Den første måneds træning er ganske gratis, og det eneste det kræver er sportstøj, og gerne et par fodboldstøvler. Se mere om træningstider under menuen ´hold´

 

Vi ønsker Jonas stort tillykke, og held og lykke frem mod den endelige udtagelse af bruttotruppen!