Landsholdsspiller slutter sig til trænerteam.

21/12-2017 skrevet af Per Böhm

Badgers henter MVP spiller ind som coach til de yngste. 

Badgers U10/12/14 hold har været på udkig efter endnu en træner til holdet. Valget er faldet på Kristian Weile, som sidste år blev kåret til U16 offense MVP. 

Vi har fanget den talentfulde unge mand og stillet ham nogle spørgsmål, så I kan blive klogere på, hvad den nye coach er for en fyr:

Erfaring: 
Har spillet amerikansk fodbold i fem år.

Yndlings NFL hold: 
Green Bay Packers.

Hvorfor begyndte du at spille amerikansk fodbold?
Min storebror startede til sporten  i den gamle klub (Swans). Jeg fik så lyst til at prøve og siden har sporten hængt fast.

Hvorfor vil du være coach?
Der er nogle ting der gør, at jeg ikke længere kan være spiller, men jeg har altid syntes, det var fedt at dele ud af min store viden om sporten. At se en spiller udvikle sig er det bedste

Hvad er dine forventninger til 2018?
Jeg vil være en  synlig en del af trænerteamet og gøre u10/u12 og u14 til de bedste hold i Danmark, hehe.

Hvem er dit forbillede indenfor football? 
Helt sikkert Clay Matthews.

Hvad er det bedste ved at være en del af Odense Badgers?
Det er helt sikkert det sammenhold vi har i klubben, både flag og tackle.

Hvad er din største football oplevelse indtil videre?
Det var nok dengang jeg spillede u14, vi spillede inde på Vejle stadion. Efter kampen fik vi overrakt en medalje af head coach for landsholdet Lars Carlsen. Da han overrakte medaljen, sagde han: “Du har talent, jeg glæder mig til at se dig på landsholdet”.

Hvorfor er amerikansk fodbold verdens bedste sport?
Suset når du tackler én, sammenholdet på dit hold, energien man har, når man er sammen med de fedeste mennesker i hele Danmark. 

Hvordan er overgangen fra spiller til træner gået?
Overgangen fra spiller til træner var uden tvivl  hård, men efter et stykke tid og en masse hjernegymnastik var jeg kommet frem til, at træner skal jeg være. Og jeg glæder mig mega meget til at komme i gang nu.

Hvad vil du kunne bidrage med som træner overfor de unge mennesker?
Jeg vil nok kunne bidrage med en masse viden om sporten, og jeg vil hjælpe dem både som træner og som en af deres venner.


"Jeg har igennem en længere årrække kigge på Kristian og fulgt med i hans udvikling. Han er en utrolig god spiller. Vi har i december måned haft ham på prøve som coach, og det ser lovende ud. Der er en stor overgang fra spiller til coach, som han skal igennem. Men heldigvis har vi et godt trænerteam, som jeg er sikker på nok skal hjælpe ham på vej" Udtaler HC Per Böhm


"Det er enormt dejligt ,at de unge spillere vil bidrage som trænere i vores klub. Vi går imod en lys fremtid", kommer det fra Badgers formand Toke Lund