Pregame interview med HC Mike Vinsteen
Er I bedre forberedt til denne kamp end imod Esbjerg?
-Jeg synes vi er bedre forberedt, men det burde vi også være efter at have gennemgået kampfilm fra sidste kamp.
Har du fået rettet de par småting som du var utilfreds med fra sidste kamp?
-Vi har fået justeret en masse og arbejdet på tingene, så de forhåbentlig sidder i skabet og det kan ses til kampen mod Dragons
Har der været større fremmøde til træning, når vi nu har fået vind i sejlene?
-Nej, det har været meget af det samme.
Nogle småskader som altid.
Bliver specialteam igen udslagsgivende i denne kamp?
-Det regner jeg stærkt med, da vi kan vinde meget momentum og gøre det nemmere for os selv.
Defense gav kun 6 point væk i sidste kamp. Kan de følge dette op?
-Hvis ikke de gør det, så bliver jeg meget skuffet. Da jeg ikke mener Dragons er bedre end Esbjerg Hurricanes
Men igen på de jyske heder, bliver der kæmpet for tingene og ikke bare sådan givet op.
Bliver det en fysisk kamp som sidst?
-Det regner jeg stærkt med. Selvom dragerne måske har mistet noget træningstid er jeg ikke i tvivl om at de vil spyde med ild og anvende deres klør til det sidste.
Sidste kamp var meget lige i første halvleg, frygter du samme scenarie i denne kamp?
-Jeg tror vi allesammen var lidt nervøse i kampen til at starte med, derudover handler det også meget om at se modstanderen an og så udnytte det i løbet af kampen.
Men jeg er sikker på at vi kommer til at trække fra i anden quarter og anden halvleg.
Hvilke faktorer tror du der kommer til at afgøre kampen?
-De altgørende faktorer bliver:
Om vi griber flere bolde
At vores defense holder dem fra scoringstavlen
Udholdenhed og kondition
Mandskabsantallet
Hvordan ser skade situationen ud? Er der nogen der er kommet tilbage fra skader?
-Vi har nogle som har pådraget sig småskader, men ikke noget væsentligt udover det sædvanlige, når sæsonen er startet.
Har din OC fået arbejdet med Oskar og Kasper på QB pladsen?
-Der er blevet gennemgået meget film og arbejdet på flere ting, som forhåbentlig vil kunne ses i kampen.
Har I fået arbejdet med jeres WR’s?
-Ja, dem som har været til træning har fået deres.
Kan vi forvente samme høje kvalitet af spil fra Rolf og Peter?
-Ja det regner jeg stærkt med.
Men jeg tror at det bliver udslagsgivende, hvordan vi klare os på den Offensive og Defensive linje.
De gjorde det virkelig godt, så jeg forventer samme høje niveau, hvis ikke bedre.
Hvem laver de fleste fejl? og vil det udslagsgivende i kampen?
-Hvis vi gør det, så bliver der lagt i kakkelovnen over for mine spillere.
Disciplin er nøglen til det hele og der er ingen grund til at give modstanderen gratis yards og flere muligheder.
Ja, det kan blive udslagsgivende, men mener at vi bør være bedre.
Hvad kender du til din modstander?
-Jeg har ikke det store kendskab end det jeg har set på film.
Dragons vandt knebent over Musketeers (10-6), som vi havde store problemer med sidste år. Kan de vise sig at være en for stor mundfuld?
-Nej, sidste år var vi 15 mand imod et Musketeers hold som var ca. samme antal sidste år. Jeg tror ikke de bliver en for stor mundfuld for os, rettere sagt tror jeg at vi kommer til at spise dem.
Hvem vinder kampen?
-Det gør vi med 3-4 scoringer i forskel.
Kald mig mig arrogant. Men jeg forventer det af holdet, med alt arbejde som er blevet lagt vores programmer og træninger.