Postgame interview med HC Mike Vinsteen
Fik jeres vægt på kondition en afgørende rolle i kampen?
Jeg synes at det kunne ses at det havde en gavnlig effekt, men samtidig kan jeg godt se, at vi stadig ikke helt er der endnu. Vi har mangler 20% mere.
Hvordan ser skade situationen ud?
Vi kom faktisk rigtig godt ud af det i kampen og fik meget få skader, som blot er meget minimale.
Havde de nye spillere afgørende roller på kampens udfald?
Ja jeg vil sige at Christian Boisen, som spillede DT gjorde det virkelig godt.
Hvordan ser resten af sæsonen ud?
Vi er noget til slutspil og skal på lørdag spille hjemme mod Amager Demons igen.
Hvis vi kan gentage en sejr, så er vi videre til semifinale og evt. en finale derefter. Men vi tager en ting af gangen og fokusere på næste weekendsopgave.
Var forsvaret så solidt som du havde forudsagt?
Vores forsvar var meget solidt som altid. Hvilket jeg var meget stolt over, da vi lavede lidt ændringer til måden vi kalder vores spilkald ud.
Jeg ved at der har været lidt bekymringer op til kampen efter at jeg tog denne beslutning, på trods af at vi tidligere har gjort det på en bestemt måde, men jeg synes at det var på tide at prøve noget som kunne give os det fordel.
Vi har tidligere kørt med at LB’s kaldte D-line stuntz, blitzes og coverages ud.
Men har erfaret at nogle gange kom vores coverage kald ikke til at dæmme op, for hvad modstanderen stillede op imod os. Derfor ændrede vi det til at LB’s koncentrere sig om D-line kald og blitz kald. DB’s kalder coverages ud, da de bedre kan se, hvad bedre kan dæmme op imod modstanderens wide receivers. Det er selvfølgelig ingen garanti for tingene, men jeg føler stadig at vi fra at have været 90% effektive, nu har opnormeret til 95%, da der jo også skal være plads til fejlmargin. Det er jeg vældig godt tilfreds med. Havde det gået den anden vej, så var jeg selvfølgelig også ham som ville påtage mig det ansvar, men da kampen set med regulære sæson briller på ikke ville få den store konsekvens for slutspillet, så synes jeg at det gav god mening at prøve at eksperimentere med dette.
Hvordan spillede jeres offense?
Vores offense kom rigtig godt fra start, i første quarter, men efter vores 1. scoring virkede det lidt som om at vores spiller lænede sig lidt tilbage i sædet og tænkte at dette nok skulle gå.
Men så begyndte tingene at gå den forkerte vej.
Vores blokeringer svingede meget pludseligt, bolde blev ikke kastet, hvor de skulle være. Vores receivere greb ikke boldene. Jeg vil nok mene at vi i 2. og 3. quarter mistede chancen for mindst 14 point.
De sidste 2 scoringer vi fik i 4. quarter var mere af den kvalitet, som vi tidligere har præsteret i 1. quarter og det som vi potentielt kan leve op til.
Fik specialteam en afgørende rolle? Spille ST op til sit fulde poentiale?
Ja det fik en meget afgørende rolle. Vi på et onside kick off, som Amager Demons slet ikke var klar på, da vores spillere så, hvad Amager Demons gav os ud fra deres formation og tendens fra tidligere samt spillerne.
Vi havde gode punts, som kom langt, dog et enkelt et, som blev kaldt tilbage pga. invertible whistle, hvilket så gjorde at da vi skulle punte igen, så blev det meget dårligt, men igen trådte vores forsvar op og reddet os for at modstanderne fik point.
Er du blevet klogere på Amager?
Nej ikke helt, da Amager Demons manglede en del af deres brutto trup. De har været ramt af ferie pga. corona, så det bliver spændende at se, hvilket hold det stiller på lørdag imod os på vores hjemmebane.
Var I klar til Amager?
Jeg følte at vi var nogenlunde klar, men havde også en mavefornemmelse at det måske ikke ville gå så godt, da jeg i de sidste par træninger op til kampen har manglet en del spillere, blandt andet primært vores O-line spillere.
Hvilket gør gjorde jeg ret nervøs for blokeringer på run spil, pass blocks mv.
Endvidere afføder det jo også at vores quarterback ikke ved, hvor lang tid han reelt har i lommen og vores running back ved hvor hullerne opstår på vores løb samt pass pro blokeringer.
Hvorfor endte kampen som den gjorde?
I min optik var vi heldige at vi slap af med en sejr, når vores offense ikke præsterede og at det kun skyldes at vores special team gav os god udgangsposition samt momentum. Derudover trak vores defense rigtig meget af slæbet for at holde Amager fra pointtavlen. Denne kamp kunne lige så godt i 4. quarter været i Amager Demons favør og at de kunne have trukket sig sejrrigt ud af kampen.
Vi har gjort en opsang til alle vores medlemmer at det er vigtigt at de kommer til træning, for gør de ikke det, så har det altså konsekvenser for deres holdkammerater.
Vi ved godt at det bliver svært, når folk har arbejde, familie, kone/kæreste og børn mv. som også skal passe ind, men opfordrer dog medlemmerne til at se det som 2 timer fri fra disse ting, både tirs- og torsdag og så vende retur til hverdagen igen.
Kan man ikke dette, så i det mindste bare en gang om ugen i stedet for ingenting.
Fordi det er ikke kun trænerne man skuffer, når man ikke møder op. Det er mere holdkammeraterne, som heller ikke får det optimale ud af træningen.
Hvilket også får en effekt på den måde vi så afvikler vores kampe.
Det virker så basalt og indlysende at stå og sige det og skrive det mv.
Men det er stadig den skinbarlige sandhed og fakta.
Vi trænere er her primært for at sætte rammerne op for vores medlemmer, men det er medlemmerne selv, som er med til at sørge for om der skal ske en udvikling af ens holdkammerater og at niveauet hæves. Det samme gør sig gældende når det kommer til fællesskabsfølelsen.
Vi kan have lige så mange trænere og erfarne medlemmer, som kan stå med deres talenter, tips og råd, men hvis ingen er der til at kunne tage ved lære, så får ingen noget ud af det. Ingen relationerne skabes til hinanden og holdet kan komme til at stå med en flok inpiduelle spillere, som f.eks. at den ene hånd ikke ved, hvad den anden hånd foretager sig.
Sporten bygger op på tillid til hinanden og vi ved, hvor vi har hinanden. De overordnede beslutninger foretages af trænerne og disse beslutninger peger også retur på os som trænere, hvis spillerne gør det som de bliver bedt om. Jeg ved godt at vi i Danmark har en kultur til at stille kritisk spørgsmål eller nysgerrige for at få begrundelserne for vores valg, men jeg har altid elsket sporten for at jeg kunne komme ud og bare skulle koncentrere mig på min teknik og udførelse af spil. Jeg gik heller ikke i styrkecenteret for at tænke over, hvordan jeg nemmest kunne løfte flest kilogram ved ikke at skulle røre en finger.
Vægte skulle bare løftes og teknikken skulle fintunes.
Jeg indrømmer blankt at vi som trænere også sagtens på banen kan råbe og skrige af vores spillere, da oftest er meget svært at kommunikere på et normalt toneleje og bølgerne kan gå højt.
Det kan heller ikke udelukkes at det kan have en negativ effekt på vores medlemmer når kampene afvikles og når tingene ikke går den rigtige vej.
Men jeg har altid lært, at man altid skal høre, hvad der bliver sagt og ikke basere det på tonelejet. Og ellers var det altid bare nemmest at sige, yes sir eller min fejl, istedet for ikke at ville erkende sine fejl, for dem laver vi allesammen.
Alternativt kan du have at ingen trænere gider at sige noget, men det synes jeg indikation på at så har trænerne givet op på dig. Hvor der første er lige modsat.
Det kan sagtens være at vi som trænere ikke altid får det nævnt eller sagt det eller at vi måske har alt for høje forventninger til vores mest erfarne medlemmer, at vi som trænere anser dem for at være forgangspersonerne, som skal sætte standarden for hvordan kulturen skal være i klubben. Men jeg kan bare ikke se, hvem der ellers skulle bære kulturen i klubben.
For så kunne du jo ligeså godt købe dig et medlemskab til fitness, hvor du kun skal betale og så kan gå som det behager dig. Hvilket jeg ikke lige kan se noget fællesskab i.
