VICTORY!

19.08.2018 skrevet af Brian Andersen

Stærk og overbevisende sejr på en fantastisk lørdag med amerikansk fodbold i fokus!!


Dagen startede med et stort U10-14 stævne på hjemmebane. Klubber fra hele landet var mødt op til det store stævne på fynsk jord. En masse børn og unge fik spillet amerikansk fodbold og havde en super fed dag. 

Efter stævnet var der lagt op til det store brag for Senior elite. 

Kampen startede med stor tænding, og der blev spillet utrolig hård fodbold. Det viste sig snart at Badgers skulle komme bedst fra start. TOUCHDOWN! Badgers scorede kampens første point, men måtte se 2-point conversion fejle. 6-0.

Kampen fortsatte i sit høje tempo, og begge mandskaber spillede op til deres bedste. Lidt efter gav en skidt udgangsposition hos Kronborg et nyt højdepunkt. Kronborg var presset langt tilbage mod deres egen endzone. Kronborg forsøger at kaste en kort bold ud til deres WR, men kastet er bagudrettet og går ud igennem egen endzone. Dette resulterede i en Safety og 2 point til Badgers!

Senere i kampen fandt Badgers igen vej til Kronborgs endzone, og med et godt 2-point conversion stod der nu 16-0, hvilket også blev kampens resultat. 

En fantastisk dag, og en fantastisk sejr. 

Nu ser Badgers frem mod næste hjemmebanekamp mod Esbjerg, hvor der igen er meget på spil. Der er igen lagt op til en tæt og fysisk kamp, og Esbjergs positive udvikling henover sæsonen bliver nu testet igen mod Badgers. 

Kom ud og se årets sidste hjemmebanekamp d. 16 September kl. 14.00 på Odense Atletikstadion